Her sendes Brentford - Manchester United
Så er det med at være opmærksom, hvis man holder med Brentford, Manchester United eller blot gerne vil se Premier League-fodbold i dag.
Efterhånden er de danske Premier League-fans ved at have vænnet sig til, at Amazon Prime sender én kamp hver runde.
Det har primært været den tidlige lørdagskamp, som streamingtjenesten har sendt, og sådan er det også i denne spillerunde.
Her er det opgøret mellem Brentford og Manchester United på Brentford Community Stadium, der er blevet valgt til at blive sendt på Amazon Prime.
Kampen sendes udelukkende på streamingtjenesten, og man kan altså ikke se det på Viaplay, der sender de resterende Premier League-kampe denne runde.
På Amazon Prime vil der være optakt fra kampen klokken 13.00, og det betyder, at der er en lille halv times studieoptakt. Kampstart er klokken 13.30.
I studiet hos Amazon Prime vil Jesper Simo være vært, mens Brian Laudrup og Francis Dickoh er eksperter.
Kampen bliver kommenteret af Niels Christian Frederiksen og ekspertkommentator Jan Mølby.
Det seneste opgør mellem klubberne vandt Brentford med 4-3 tilbage i starten af maj, og ikke siden 2022 har Manchester United vundet i London.
Der kommer startopstillinger til opgøret klokken 12.15.
Har du set? Stor nyhed om Christian Eriksen


















