Donnarumma sender stikpille til PSG
Manchester City har sikret sig en af fodboldens største fodboldnavne i form af Gianluigi Donnarumma.
Den italienske landsholdsstjerne er blevet præsenteret som klubbens nye nummer et, og han tager over efter den nu afgående Ederson. Det har i samme tid skubbet nyindkøbte James Trafford ud på bænken.
Den 26-årige keeper, som ankommer fra Paris Saint-Germain, har i årevis været regnet som en af verdens bedste på sin position, hvilket han nu også har papir på.
Da Donnarumma skulle afholde sin takketale efter kåringen som verdens bedste målmand, så var der ikke meget at sige om Paris Saint-Germain.
Den italienske keeper sagde følgende, da han stod med Lev Yashin-trofæet i hånden:
– Tak til Manchester City og Pep Guardiola for at tro på mig.
Dermed er noget af en stikpille sendt direkte i ansigtet på den franske storklub, der ikke var mødt op til Ballon d’Or, da de spillede en udskudt kamp mod Marseille, som de desuden tabte med 1-0.
Donnarumma har desuden fået en kontrakt, der strækker sig frem til sommeren 2030 i den engelske storklub.
Nu er det kommet frem, hvordan Danmark stemte ved Ballon d’Or.
Fik du læst: Her er alle vinderne fra Ballon d’Or-uddelingen 2025.
Lamine Yamal blev snydt – nu går faren helt amok.














