Amorim-fyring på vej: United har valgt afløser
Manchester United har fået en forfærdelig begyndelse på indeværende sæson, og Rúben Amorim er allerede nu sat under pres.
Portugiseren blev ansat hos United tilbage i november 2024, men han kunne ikke forhindre, at klubben sluttede på en skuffende 15.-plads i ligaen og tabte finalen i Europa League.
Og heller ikke denne sæson er lutter lagkage. Klubben er således placeret på en 14.-plads med blot én sejr ud af de første fire kampe i denne Premier League-sæson.
Derudover blev klubben ekspederet ud af Carabao Cuppen i anden runde, hvor League Two-klubben Grimsby Town viste sig som for stærk en modstander.
Dermed peger pilen i retning af en fyring af Amorim, og De Røde Djævle har da allerede en plan klar i tilfælde af, at det sker.
Ifølge mediet Football Insider har klubben nemlig udset sig Oliver Glasner fra Crystal Palace som hans afløser. Østrigeren har kontraktudløb hos The Eagles i slutningen af denne sæson.
Han førte i den seneste sæson klubben frem til triumf i FA Cuppen, og den 51-årige træner kan se Manchester United som et skridt op i sin trænerkarriere, selvom resultaterne på det seneste ikke taler meget for dette.
Amorim kan ikke længere løbe fra kritikken. Den 40-årige portugiser har været fast besluttet på at bruge sin 3-4-2-1-formation, der bestemt ikke har fungeret som ventet.
I mellemtiden har Glasner allerede bevist sit værd i en mindre klub som Crystal Palace, som er en af to klubber, der endnu ikke har lidt et nederlag i denne Premier League-sæson.
Vinderen af Ballon d’Or 2025 er netop blevet afsløret – læs mere her.


















