BREAKING: Real Madrid boykotter Ballon d'Or
Real Madrid kommer ikke til at sende en delegation til Paris i aften, hvor Ballon d’Or-trofæet skal uddeles.
Sådan lyder meldingen nu fra det troværdige medie The Athletic.
Beslutningen skaber overskrifter, da den spanske kongeklub har flere spillere, der er med i opløbet til at snuppe titlen som verdens bedste fodboldspiller.
Det overraskende valg markerer desuden en komplet boykot, hvor hverken spillere eller personale er til stede ved gallaen.
Men hvorfor har Florentino Perez og kompagni truffet den opsigtsvækkende beslutning?
Los Blancos har længe haft spændinger med arrangørerne om behandlingen af deres spillere
Beslutningen kommer på trods af at Fede Valverde, Jude Bellingham og Kylian Mbappé er blandt de nominerede. Ingen af dem vil være til stede, da klubben står fast på deres holdning.
Det er ikke første gang, at Real Madrid har taget afstand fra begivenheden. Pérez har tidligere kritiseret selve afstemningen og uddelingen af prisen.
Ved at springe gallaen over sender den spanske hovedstadsklub et klart budskab om protest. Fraværet af en af fodboldens største institutioner vil kaste en skygge over aftenens ceremoni i Paris.
Christian Eriksen fik endelig sin debut for tyske Wolfsburg. Se danskeren i aktion her.
Fik du læst: – Lamine Yamal har vundet Ballon d’Or.


















