Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

5,5 milliarder: Liverpool er ikke færdige med at handle

Af Alexander Walther Petersen
21.09.2025 Kl. 17:18

Liverpool forsvarede ikke blot deres titel som engelske mestre, men forvandlede også holdet med et transfervindue, der brød alle rekorder.

Under Arne Slots ledelse brugte klubben knap 4 milliarder kroner på en række nye ansigter.

Blandt de største handler finder vi Hugo Ekitike, Alexander Isak og Florian Wirtz, der nu er fremtidens stjerner på Anfield.

De massive investeringer skal være med til at sikre, at Merseyside-klubben forbliver i toppen af europæisk fodbold.

I denne sæson har The Reds snuppet 15 point efter de første fem kampe, hvor flere af rekordindkøbene har spillet en rolle. Det har ikke været nemme sejre til klubben fra Beatles-byen, men maksimumpoint er alligevel en realitet.

Nu er det afsløret, hvem Liverpool pønser på at hente i det næste transfervindue, der venter i januar.

Liverpool har allerede kikkerten indstillet på næste transfervindue, hvor man forbereder et nyt, stort angreb på markedet.

Storklubben har længe jagtet Marc Guéhi fra Crystal Palace, der var mulehår fra at blive præsenteret på Anfield denne sommer. Den intense transfersaga fortsætter nu frem til januar.

Ifølge DaveOCKOP jagter Liverpool også Adam Wharton i Crystal Palace, som angiveligt har sagt ja til at tørne ud for den rødklædte klub.

Den sidste spiller, der er på blokken, er Michael Olise fra Bayern München. Den franske kantspiller, der også har en fortid hos The Eagles, skulle have et prisskilt på svimlende 860 millioner kroner.

Disse handler forventes dermed at løbe op i omegnen af 1,6 milliarder kroner, hvilket bekræfter Liverpools fortsatte ambitioner om at forstærke holdet markant.

Det vil smække det samlede forbrug op på 5,5 milliarder kroner.

Nu er det kommet frem, at Steve Cooper har indført nogle markante regler i Brøndby IF.

Fik du læst: United-legende kan afløse Rúben Amorim efter fyring.

Seneste nyt

Annonce
Annonce