Rúben Amorim har tre skæbnekampe i United
Rúben Amorim har fået stillet et ultimatum.
Portugiserens fremtid i Manchester Uniteds hænger i en tynd tråd efter en historisk dårlig sæsonstart, selvom De Røde Djævle fortsat skulle støtte ham fuldt ud.
Men hvor længe har de i sinde at gøre det?
Storklubben har kun skrabet fire point sammen i de første fire Premier League-kampe, hvilket er holdets værste start i 33 år.
I samme tid er det sammenlagt blevet til sølle otte sejre i 31 forsøg for den tidligere Sporting-succestræner.
Den 40-årige managers position er blevet yderligere forværret efter det markante 3-0-nederlag til rivalerne fra Manchester City søndag aften.
Ifølge flere medier har Rúben Amorim også mistet tiltroen fra flere sine spillere, og rygterne om en fyring er af den grund taget til i styrke.
Rúben Amorim får tre skæbnekampe
Situationen er kritisk for United-bossen, der nu står over for tre livsvigtige kampe i den kommende periode. Det meddeler The Mirror.
Her venter Chelsea i næste spillerunde på eget græs i første omgang. Derefter går turen til Brentford, mens oprykkerne fra Sunderland gæster den røde del af Manchester.
Et nyt nederlag kan meget vel betyde enden på hans tid på Old Trafford.
Nu har en supercomputer udregnet, hvem der er favorit til at vinde Champions League.
Fik du læst: På denne dato kan Rúben Amorim blive fyret i Manchester United.
Her er fem bud på en afløser til den portugisiske cheftræner.


















