Ikke i tvivl: Her bliver Rúben Amorim fyret
Rúben Amorim har i den grad kniven for struben i Manchester United.
Den portugisiske cheftræner har fået en vanskelig start på den nye Premier League-kampagne, hvilket får fyringstruslerne til at blusse op på ny.
Et exit fra Carabao Cuppen er allerede en realitet, hvor United led et grimt nederlag til Grimsby, der normalt huserer i den fjerdebedste engelske række.
Søndag aften fik de tæsk af Pep Guardiola og Manchester City på Etihad, hvor Rúben Amorims tropper blev sendt til tælling med et nederlag på 3-0.
Derfor er situationen ingenlunde holdbar i den engelske storklub, hvor United-legenden Gary Neville frygter en fyreseddel til Amorim inden længe.
Farvel og tak til Rúben Amorim?
– Jeg tror, der vil blive lagt et vist pres på manageren og hans stålfaste holdning om det samme spilsystem.
– Der har været tidspunkter, hvor jeg har set United tabe denne type kamp, hvor jeg har følt mig vred og frustreret. Nu føler jeg intet, hvilket er endnu værre.
– Med Chelsea-kampen i næste uge kan der komme endnu et nederlag, og store spørgsmål vil blive stillet.
De Røde Djævle indtager i øjeblikket en placering som nummer 14 i Premier League, hvor der er spillet fire runder. Det er blevet til fire point, hvilket er den dårligste start på en sæson i mere end 30 år.
– Vi kan ikke komme ind i oktober, hvor United er nummer 14 eller 15 i ligaen, ellers vil manageren være i problemer. De er nødt til at begynde at vinde hurtigt.
– Jeg er bekymret for manageren, jeg er bekymret for, hvad der vil ske i de næste par uger. Jeg tror ikke, det er tid til panik, men jeg har set det før, vi har set denne film, afslutter Gary Neville ifølge Sky Sports.
De næste skæbnekampe for Rúben Amorim er Chelsea hjemme, Brentford ude, Sunderland hjemme og så skal de på udebane mod ubesejrede Liverpool.
Nu er det kommet frem, at én United-stjerne får en voldsom kritik efter nederlaget til City.
Fik du læst: Rúben Amorim sender en vild besked til United-fansene efter nyt nederlag.


















