Bekymrende melding om Mathias Kvistgaarden
Den tidligere Brøndby-stjerne Mathias Kvistgaarden imponerede tidligere denne lørdag for sin nye klub Norwich.
Her fik den danske offensivspiller en startplads for den engelske klub, der har købt ham i løbet af sommerens transfervindue.
På udebane mod Coventry leverede Mathias Kvistgaarden varen, da han allerede efter 17 minutter bragte Kanariefuglene foran.
Scoringen var dog ikke nok til at gøre den tidligere landsholdsspiller til matchvinder i kampen, for Coventry fik til sidst udlignet til 1-1, der også blev slutresultatet.
Den tidligere Brøndby-angriber leverede generelt en god kamp og har også fået rosende ord for de 73 minutter, han fik, inden han humpende måtte lade sig udskifte med en knæskade.
I stedet var det en anden tidligere Brøndby-spiller i form af Oscar Schwartau, som blev sendt på banen til de sidste 20 minutter.
Det er endnu ikke meldt ud, hvor slemt det står til for Mathias Kvistgaarden, men det så bekymrende ud, og en knæskade kan nemt vise sig at være drilsk. Norwich-træneren kunne dog fortælle, at danskeren mærkede noget i sit knæ.
Han har indtil videre fået spilletid i alle Norwich’ kampe i The Championship denne sæson, hvor han har scoret en enkelt gang.
Her er tre rigtig store handler, der kan ændre meget i Premier League i løbet af denne sæson.


















