Smidt ud: Nu reagerer Rúben Amorim
Rúben Amorim og Manchester United har haft et ganske aktivt transfervindue denne sommer.
Den engelske storklub har hentet flere markante navne til Old Trafford, hvor Bryan Mbeumo, Benjamin Sesko og Matheus Cunha er blandt de største profiler.
I samme tid har United ryddet gevaldigt op i truppen.
Rasmus Højlund er draget til Napoli, Jadon Sancho er skiftet til Aston Villa, Marcus Rashford er på plads i FC Barcelona og Antony er solgt til Real Betis. Blot for at nævne nogle af afgangene.
Søndag venter en stor opgave for den portugisiske United-boss, når de krydser klinger med Manchester City.
Her var forventningen, at De Røde Djævle ville give debut til en af deres nyindkøbte profiler, men det kommer ikke til at være tilfældet.
Ifølge den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano, så har Rúben Amorim truffet en opsigtsvækkende beslutning på målmandsposten.
United-chefen har således valgt, at det bliver Altay Bayindir, der kommer til at vogte buret mod City.
– Jeg er tilfreds med Lammens, han har et stort potentiale. Nu er vi i en situation, hvor målmanden skal være virkelig stærk og have en masse erfaring, lyder det fra Amorim.
Derfor må Senne Lammens, der er hentet denne sommer i Royal Antwerp, nøjes med en plads på bænken.
Tidligere på ugen skiftede André Onana til Trabzonspor på et lejemål gældende for resten af sæsonen, hvor det bliver den tyrkiske og belgiske keeper, der skal kæmpe om førstevalget i buret.
Andetsteds forlyder det, at Liverpool er klar til en dobbelttransfer til en værdi af 971 millioner.
Fik du læst: Hele 12 stjerner kommer ikke i aktion i Manchester United-kampen.



















