Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

1,2 milliarder: Liverpool chokerer med vanvittigt bud

Af Emil Plovgaard
10.09.2025 Kl. 22:50

Liverpool brugte store summer denne sommer, men noget tyder på, at The Reds langt fra er færdige med at dele ud af de mange guldmønter fra den store portemonnæ.

Klubben skal nemlig have sikret sig en afløser for Mohamed Salah, og så må det koste, hvad det vil.

Det er svært at sætte en pris på høj klasse, men ikke desto mindre skal Liverpool nu forsøge at overtale Bayern München.

Klubben har nemlig udset sig franske Michael Olise fra Die Roten som den perfekte afløser for Mohamed Salah.

Og ifølge det tyske medie Absolut Fussball vil det ikke komme som nogen stor overraskelse, hvis Liverpool i sommeren 2026 placerer et bud på 160 millioner euro, svarende til 1,2 milliarder kroner, på Olise.

Salah er gået ind i sin karrieres efterår, og klubben har brug for en afløser, da hans afsked kan komme før eller siden, ligesom en drastisk formnedgang heller ikke kan afskrives med tanke på hans høje alder.

Olise blev noteret for 43 målinvolveringer i den forgangne sæson, og en retur til Premier League kan muligvis friste franskmanden, der i sommeren 2024 forlod Crystal Palace til fordel for Bayern München.

Liverpool har smadret transferrekorden to gange denne sommer, og klubben har således allerede bevist, at man er rede til at betale store summer, hvis det er det, som kræves.

Det skal blive interessant at se, om man også i sommeren 2026 har tænkt sig at slå rekorder.

Samtidig forlyder det, at Zinedine Zidane er tæt på at gøre comeback:

Seneste nyt

Annonce
Annonce