Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Drama hos United: Amorim presser stor transfer igennem i sidste sekund

Af Emil Plovgaard
08.09.2025 Kl. 21:12

Rúben Amorim har trumfet igennem, at André Onana skal forlade Manchester United i denne måned.

29-årige Onana gik ellers ind til denne sæson med troen på, at han skulle være klubbens førstevalg mellem stængerne.

Sommerens transfervindue endte imidlertid med, at camerouneren var blevet degraderet til tredjevalg efter ankomsten af Senne Lammens fra Royal Antwerpen på transfervinduets sidste åbningsdag, ligesom Altay Bayindir overhalede ham i sæsonstarten.

Den eneste kamp, som Onana startede inde i, var den ydmygende afklapsning til Grimsby Town i Carabao Cuppen.

Nu er Onana dog snart fortid i Manchester United.

Han ventes at gennemføre en aftale om en sæsonlang lejeaftale med tyrkiske Trabzonspor, der i øjeblikket indtager andenpladsen i den tyrkiske Süper Lig.

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano er alle de nødvendige dokumenter blevet underskrevet i dag, og handlen er dermed reelt set på plads.

– Jeg kan forstå, at Manchester United og Trabzonspor netop har skrevet under på alle dokumenter i Onana-handlen. Det hele er på plads og forseglet. Onana skifter til Trabzonspor på lejeaftale fra Manchester United, skriver italieneren på det sociale medie X.

Det var forgængeren til Rúben Amorim, Erik ten Hag, der lokkede Onana til De Røde Djævle i sommeren 2023, hvor han blev hentet for mere end 400 millioner kroner i Inter. Der har dog hidtil ikke været valuta for pengene.

Samtidig er det kommet frem, at Zinedine Zidane har indgået en aftale med storklub. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce