Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool har vild plan for Alexander Isak

Af Alexander Walther Petersen
06.09.2025 Kl. 19:38

Liverpool fik fat i Alexander Isak i Newcastle, mens de i samme moment slog den britiske transferrekord.

Den 25-årige målmaskine kostede i omegnen af 1,1 milliarder kroner, mens svenskeren har fået en lang kontrakt med klubben fra Beatles-byen.

Dermed spenderede Arne Slot og kompagni hele 3,9 milliarder kroner i det netop overståede transfervindue denne sommer.

Nu er der nyt om den nye signing, der er eksorbitant store forventninger til.

Hvad er status på Alexander Isak?

Alexander Isak vender tilbage efter sin landsholdstjeneste på mandag, når Sverige har krydset klinger med Kosovo. Her er forventningen, at den nybagte Liverpool-spiller vil komme i aktion.

I Merseyside-klubben vil det første træningspas dog først indtræffe torsdag.

Ifølge Anfield Watch kan den rekorddyre angriber allerede komme med i truppen til The Reds’ kamp næste søndag på Turf Moor mod Burnley.

Lewis Steele fra Daily Mail skriver videre (via Anfield Watch), at forventningen er, at Isak træner med sine nye holdkammerater torsdag i næste uge og derefter sidder på bænken mod Burnley.

Måske vil en debut blive en realitet mod oprykkerne.

Alexander Isak, der har fået et ikonisk rygnummer, har i et mange måneder trænet for sig selv, mens han prøvede at gennemtvinge et skifte væk fra Newcastle.

Derfor vil indkøringsperioden i mesterklubben også tage længere tid, da Liverpool ikke vil tage nogle chancer med stjerneindkøbet.

Nu forlyder det, at Manchester Uniteds udskældte målmand André Onana skifter klub.

Premier League har slået transferrekord denne sommer. Få overblikket lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce