Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chokafsløring: Ville hente Christian Eriksen

Af Emil Plovgaard
05.09.2025 Kl. 15:13

Christian Eriksen blev løst af sin kontrakt med Manchester United i slutningen af juni.

Siden da har danskeren ikke fundet en ny klub.

Den 33-årige fynbo blev ellers set træne med hos de svenske mestre fra Malmö FF torsdag eftermiddag.

Nu er en chokerende afsløring så dukket op.

Det forlyder nemlig, at spanske Real Sociedad forsøgte at hente Christian Eriksen i løbet af sommerens transfervindue.

Sådan skriver journalisten Yon Cuezva fra den store Radio Marca ifølge Tipsbladet.

I stedet for Christian Eriksen, endte det dog med, at klubben fra San Sebastian i stedet hentede Carlos Soler i Paris Saint-Germain og Yangel Herrera fra Girona.

Den danske midtbanestjerne kan frit skifte til en anden klub, da hans kontrakt er udløbet, så derfor er der ikke som sådan nogen deadline.

Hvorfor trænede Christian Eriksen med hos Malmö FF?

Ifølge klubbens sportschef Daniel Andersson er der blot tale om en vennetjeneste.

– Nu er vores transfervindue lukket, og det er ikke noget, jeg har tænkt på, hvordan han skulle kunne passe ind hos os.

– Lige nu hjælper vi ham, og det er en fed og inspirerende ting for vores spillere, siger han til det svenske medie Expressen.

Samtidig har den hollandske storklub Ajax lukket døren for en mulig tilbagevenden for Christian Eriksen, der tidligere har været hos hollænderne, som netop har købt Kasper Dolberg.

Den danske landsholdsdarling er dog ikke med, når Danmark skal spille mod Skotland og Grækenland i VM-kvalifikationskampe.

Efter at skiftet til Liverpool kollapsede, har Marc Guehi nu brudt tavsheden. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce