Christian Nørgaard skaber vilde overskrifter
Christian Nørgaard har denne sommer skiftet Brentford ud med Arsenal, men i Premier League-åbneren mod Manchester United var danskeren fraværende.
Alligevel kunne The Gunners snuppe en smal sejr i den røde del af Manchester, hvor de fik en tidlig julegave.
Den kom fra United-keeperen Altay Bayindir, som efterfølgende har modtaget en krads kritik fra en legende fra storklubben.
Den tyrkiske keeper blev foretrukket foran det normale førstevalg i form af André Onana, men begik en stor fejl, da han ikke afværgede et hjørnespark.
Det førte til, at Arsenals Riccardo Calafiori kunne score kampens eneste mål. Bayindirs præstation har skabt røre i medierne, hvor også journalisten Laurie Whitwell kaldte indsatsen for “elendig”.
Mikel Arteta kunne dermed sætte flueben ved en godkendt første runde af den nye Premier League-kampagne, hvor der altså ikke var dansk islæt med i truppen.
Ifølge Football London var der en klar årsag til fraværet af midtbaneslideren Christian Nørgaard, som heller ikke var spottet til træningssessionen inden opgøret på Old Trafford.
Det bliver nu bakket op af Mikel Arteta, der bekræfter den mindre skade til den tidligere Brentford-kaptajn.
– Christian havde et lille problem, som lægestaben kommer til at tage sig af. Han var ikke i stand til at spille i dag, understregede Arsenal-bossen endvidere.
Samtidig er det kommet frem, at Harry Kane har afleveret et transferønske i Bayern München.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE


















