Jamal Musiala er færdig
22-årige Jamal Musiala pådrog sig en alvorlig skade lørdag aften under Bayern Münchens opgør mod Paris Saint-Germain ved VM for klubhold.
Den unge offensivstjerne måtte udgå fra kampen i utide, da han kolliderede med Gianluigi Donnarumma.
De første meldinger indikerede i stærk grad en længerevarende pause for den tyske landsholdsspiller.
Skaden er et hårdt slag for både Jamal Musiala og Bayern München. Efter kampen lød det på følgende facon fra Bayern-bossen Vincent Kompany.
– En spiller som Jamal lever for det her, og han er netop kommet tilbage fra en skade, og så sker det på den måde, det sker, og man føler sig magtesløs.
– Nu handler det om, at kommet styrket ud af det, fordi man vil gøre det for Jamal, men selvfølgelig er det… når jeg sidder her ved siden af dig nu… det, der stadig får mit blod til at koge lige nu, er ikke resultatet (men skaden til Musiala, red.), sagde den belgiske cheftræner ifølge Sky Sports.
Nu er det kommet frem, hvor længe midtbanekreatøren er meldt ude.
Jamal Musiala ryger en tur på lazarettet i de næste fire måneder, da den uheldige tysker har fået et brud på lægbenet.
Det meddeler Sky Sports.
PSG endte desuden med at vinde opgøret med 2-0, hvorfor Real Madrid nu venter i semifinalen ved VM for klubhold.
Samtidigt forlyder det, at en stjernespiller vil til Liverpool, mens Arne Slot har givet grønt lys.
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER



















