Kæmpe udrensning: Bruno Fernandes i chokskifte?
Manchester United står over for et stort transfervindue denne sommer, efter de skuffede ved ikke at kvalificere sig til Champions League. Ifølge Football Insider kan op til seks af klubbens stjernespillere ryge væk, og først på listen står Bruno Fernandes.
Fernandes har selv meldt ud, at han er åben for et skifte, hvis klubben ønsker at tjene penge på ham.
Samtidig er der stor interesse fra den saudiske Pro League, hvilket gør ham til det mest sandsynlige salgsemne i truppen.
Udover Fernandes er flere andre navne på udgang – blandt dem angriberne Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee, der begge tiltrækker opmærksomhed fra italienske klubber.
Også unge Alejandro Garnacho har fået nok af den manglende spilletid og har tidligere tiltrukket interesse fra Chelsea og Napoli.
Casemiro, der tjener kassen i United, kan blive solgt for at skabe økonomisk luft, mens målmand Andre Onana også er rygtet til Saudi Arabien efter en sæson med svingende præstationer.
Efter klubbens fiasko af en sæson, der kulminerede med nederlaget til Tottenham i finalen i Europa League, kan det blive nødvendigt for Manchester United at sælge flere nøglespillere, før de kan hente nye profiler til truppen, og det kan gå ud over blandt andre Bruno Fernandes.
Ifølge eksperter kan vi derfor forvente et hektisk transfervindue på Old Trafford, hvor flere store navne kan forlade klubben.
Manchester Uniteds kamp mod Aston Villa denne søndag vises ikke på TV – læs hvorfor her.



















