Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Historisk dårligt: Manchester United sætter to negative rekorder

Af Emil Plovgaard
17.05.2025 Kl. 16:57

Manchester United fortsætter med at ramme nye lavpunkter. 

Fredag aften tabte de 1-0 til Chelsea på Stamford Bridge, hvilket samtidig satte to kedelige klubrekorder.

Marc Cucurella blev matchvinder med et hovedstød efter et flot oplæg fra Reece James. 

Nederlaget var Manchester Uniteds 18. i denne Premier League-sæson – en ny negativ rekord for klubben.

Cheftræner Ruben Amorim forsøgte at finde en positiv vinkel og udtalte efter kampen, at præstationen vil hjælpe ham med at udvælge startopstillingen til Europa League-finalen mod Tottenham på onsdag. 

Men ellers var det svært at finde lyspunkter efter fredagens præstation i London.

For første gang nogensinde slutter Manchester United en Premier League-sæson uden at have vundet to kampe i træk. 

Amorims mandskab har blot vundet 10 af 37 kampe – et godt stykke under den tidligere bundrekord på 16 sejre fra 2021/22-sæsonen.

Samtidig er United nu uden sejr i otte Premier League-kampe i træk, hvilket aldrig er sket før i klubbens historie. 

De seneste otte kampe har budt på seks nederlag og to uafgjorte – den dårligste stime af alle hold i ligaen. 

Selv bundproppen Southampton har klaret sig bedre med tre uafgjorte i samme periode.

Ironisk nok har United imponeret i Europa League, hvor de har spillet sig i finalen mod Tottenham efter en samlet 7-1-sejr over Athletic Bilbao.

Efter nederlaget var Roy Keane dog nådesløs i sin kritik af Amorim og spillerne.

– Fansene er ikke engang vrede længere, de har accepteret situationen. Jeg tror, United-fansene rejser hjem med tanken: ‘Det var nok det, vi regnede med,’ sagde Keane.

– Selv Amorim virker opgivende. Han accepterer, hvor holdet er. Det er fint at være realistisk, men man skal også vise lidt følelser og vrede.

– Jeg tror ikke på, at spillerne troede på en sejr. Selv Chelseas manager taler ned til dem og siger: ‘De var farlige, de pressede os,’ men fakta er, at United havde ét skud på mål og tabte, sagde han ifølge Daily Mail.

Manchester United kunne have udlignet i første halvleg, men Harry Maguires scoring blev annulleret for offside, inden Cucurellas hovedstød i det 71. minut afgjorde kampen.

Samtidig var en stor brøler årsag til, at Rasmus Højlund blev flået fra banen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce