Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Modstridende meldinger om Amorims ønskespiller

Af Christian Frese
18.01.2025 Kl. 11:21

Hvad skal der ske med Nuno Mendes?

Den 22-årige portugiser har længe været rygtet væk fra PSG, og nu melder Football Insider, at Manchester United fører ræset om ham foran Manchester City. Og de Røde Djævle skulle være selvsikre om at kunne lande en handel.

Men ifølge L´Equipe ser Mendes nu sig selv blive i Paris. Han overvejer ikke længere at forlade klubben, og hans lejr har meldt, at en kontraktforlængelse er det mest sandsynlige scenarie.

Cheftræner Luis Enrique skulle have spillet en vigtig rolle i at overbevise sin spiller.

Football Insider skriver, at en PSG-handel involverende Mendes under ingen omstændigheder vil finde sted før til sommer. Det vil dog også passe United glimrende, da klubben ikke har det store transferbudget denne vinter.

Ruben Amorim vil gøre Nuno Mendes til sin første signing, men PSG håber, at den 22-årige vil blive.

Ifølge The Telegraph har Ruben Amorim tidligere udpeget Nuno Mendes til sin første signing. Backens kontrakt udløber i 2026, og Sky Sport-journalisten Florian Plettenberg har tidligere på måneden meldt, at Mendes ikke havde i sinde at forlænge med PSG.

INews har desuden kunnet oplyse, at Mendes er åben for et skifte til De Røde Djævle.

Interessen fra Amorim i sin tidligere spiller skyldes, at United har haft store problemer på venstre back, hvor Luke Shaw og Tyrell Malacia hverken har kunnet levere eller holde sig skadesfri. Derudover passer ingen af dem tilsyneladende i Amorims 3-4-3.

Nuno Mendes spillede i Sporting mellem 2019 og 2021, hvor han røg på lån hos PSG. Den følgende sommer købte den franske storklub ham for godt 290 millioner kroner.

Der har ikke været nogen meldinger om en pris på portugiseren. Ifølge Transfermarkt er hans nuværende markedsværdi på 410 millioner kroner.

Læs her alt om Manchester United

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce