Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Da Gustav kom ind, skete der virkelig noget

17.11.2024 Kl. 10:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Gustav Isaksen startede på bænken, da Spanien fredag gæstede Parken.

Men da Lazio-spilleren, der førhen har repræsenteret FC Midtjylland, blev skiftet ind efter 61 minutters spil, gjorde han det fortrinligt.

Det kulminerede med Danmarks reducerende mål, der blev scoret af Isaksen. Her tog offensivspilleren fusen på Spaniens defensiv med sit hidsige pres.

Læs også: Tottenham laver aftale med stjerne

På bagkant af kampen får Gustav Isaksen da også ros af Brian Riemer for den indsats, han leverede.

– Jeg synes, at ham, der startede inde, Albert Grønbæk, også har gjort det rigtig, rigtig godt, specielt for landsholdet på det seneste. Han havde også fortjent at få muligheden for at starte inde, og så er det sådan, at man ikke altid ved, hvordan kampene udarter sig.

– Det, vi kan sige, det er, at da Gustav (Isaksen, red.) kom ind, skete der virkelig noget. Det at gå ind og ændre en kamp på den måde, han gjorde, og imod så god en modstander, det siger noget om den kvalitet, han har, lyder det fra Brian Riemer til Viaplay.

Danmark skal snart i aktion igen.

Mandag venter Serbien i Leskovac. Tiden vil vise, om Gustav Isaksens indhop er nok til at sikre ham en plads blandt Brian Riemers startende elleve.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce