Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-stjerne slap for udvisning trods to gule kort

Af Emil Plovgaard
21.04.2024 Kl. 20:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

To gule kort.

Det fik André Onana tildelt i FA Cup-semifinalen mod Coventry denne søndag.

Her var Manchester United akkurat i stand til at avancere. De Røde Djævle smed en føring 3-0-føring i ordinær tid, og kampen gik derfor ind i forlænget spilletid.

Heller ikke her var der nogen afgørelse, og så skulle de to mandskaber afgøre tingene i en straffesparkskonkurrence.

I ordinær tid havde André Onana fået et gult kort for tidsudtræk, og i straffesparkskonkurrencen fik den camerounske keeper så endnu en advarsel af kampens dommer, Robert Jones.

Men Onana blev ikke vist ud, og han var i stand til at gennemføre straffesparkskonkurrencen.

Men der er altså ikke tale om nogen fejl. Regel 10.3 i IFAB’s regelsæt foreskriver nemlig, at “gule kort og advarsler fra kampen ikke bæres med ind i straffesparkskonkurrencen”. Det skriver Daily Mirror.

Desuden har Det Engelske Fodboldforbund, FA, været ude og bekræfte, at Onana ikke har karantæne i FA Cup-finalen mod Manchester City.

Samme episode så vi desuden, da Aston Villa spillede sig videre til semifinalen i Conference League efter en sejr i straffesparkskonkurrencen mod franske Lille.

Her blev den argentinske målvogter vist et gult kort i ordinær tid og endnu et gult kort i forbindelse med straffesparkskonkurrencen.

Argentineren var i stand til at fuldføre straffesparkskonkurrencen på samme vis som Onana, men han går dog glip af det første opgør i Conference League-semifinalen mod Olympiakos fra Grækenland.

Onana skiftede til United fra Ajax i sommeren 2023, hvor han var udset som afløser for David de Gea, som klubben lod gå på en fri transfer.

Undervejs i kampen fik han stor kritik fra Roy Keane. Læs mere her.

LÆS OGSÅ: United-flop vækker harme: Skamfuld opførsel

Seneste nyt

Annonce
Annonce