Annonce
Annonce

Vinduet er lukket: Arsenal booker lægetjek til ny spiller

04.09.2026 Kl. 10:56

Sommerens transfervindue er lukket, men det afholder ikke Arsenal fra at booke et lægetjek til en ny spiller, som er på vej til storklubben. 

Sådan lyder meldingen fra lokalmediet football.london, som kan fortælle, at The Gunners har haft en ny spiller til lægetjek. 

Det er det unge talent Andria Bartishvili, som har gennemgået det obligatoriske lægetjek forud for et skifte til Premier League-mesterholdet. 

Andria Bartishvili spiller til daglig hos FC Kolkheti 1913 Poto, og Arsenal er blevet enig med klubben om at købe ham for lidt over 30 millioner kroner. 

Teenageren vil dog først skifte officielt til London-klubben i løbet af sommeren 2027, hvor også Holger Quintero og Edwin Quintero, som er tvillinger, skifter til klubben fra Independiente. 

17-årige Andria Bartishvili skifter til The Gunners, når han fylder 18 år, og han forventes at skrive under på en femårig kontrakt. 

London-mandskabet har i den seneste tid skrevet kontrakt med flere unge spillere, som måske i fremtiden kan blive en del af klubbens førstehold. 

Andria Bartishvili kommer fra Georgien, og han regnes for at være et af landets mest lysende talenter netop nu. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce