Den første farvede landsholdsspiller: Overvandt alle odds

Havde alt imod sig

Det er den 5. december 1931. Den verdensomspændende økonomiske krise, udløst af det famøse børskrak i New York to år forinden, er for alvor begyndt at kradse i Storbritannien. I Sverige bliver 5 mennesker skudt og dræbt af hæren under fagforeningsdemonstrationer. Og i Sovjetunionen udsulter Stalins kommunistiske regime millioner af bønder som led i ”omstruktureringer” af landbruget. Verden er af lave.

På Belfasts Windsor Park er der Home Nations landskamp mellem Irland (som vi i dag ville benævne Nordirland) og Wales. Og da udeholdet løber på banen går der et sus igennem det talstærke publikum. Chokket er totalt. Wales har en farvet spiller på deres hold. Det er ligegodt aldrig set før. Straks regner det ned over manden med det korte, afrokrøllede hår med utvetydige ukvemsord og mishagsytringer.

Voksede op i ekstremt racistisk miljø

John Edward ”Eddie” Parris blev født i 1911 i Pwllmeyrick i det sydlige Wales. Hans far var fra Barbados og moren waliser. Eddies far lod sig indrullere i den britiske hærs ingeniørtropper – de berømte Royal Engineers – da Første Verdenskrig brød ud. Han udviste stor tapperhed og blev højt dekoreret. Men livet var langt fra let for en familie af dét, som man dengang kaldte ”blandet raceherkomst”.

Eddie voksede op i havnebyen Newport, og det er ikke for meget sagt, at det var i et ekstremt betændt, racistisk miljø. I 1919 udbrød der i flere walisiske byer raceuroligheder, der var så modbydelige, at det løber én koldt ned ad ryggen når man læser om dem. Newport var epicentret. Utilfredshed med billig, udenlandsk arbejdskraft tændte et oprør, der medførte, at en ophidset folkehob gik amok med hærværk og vold.

Forretninger i havnekvarteret blev plyndret og smadret, indbo brændt, og tilfældige indbyggere af udenlandsk udseende eller oprindelse overfaldet på gader og stræder. 4 mennesker i Newport blev myrdet. Det britiske militær måtte indsættes for at genoprette ro og orden. Efterfølgende blev 30 personer retsforfulgt. De 27 af dem var farvede.

Vakte opsigt

Eddie selv var bidt af en gal fodbold, og spillede som 16-årig for den lille amatørklub, Chepstow Town. Det har med garanti ikke været nogen dans på roser, men knægten var så indlysende talentfuld, at 2. divisionsklubben Bradford Park Avenue tilbød ham en professionel kontrakt i 1928.

Eddie, eller ”Ted”, som han indimellem kaldtes, måtte vænne sig til idelige tilsvininger pga. sin hudfarve når Bradford spillede udebanekampe. Men hjemme på Park Avenue Ground aftvang den unge forward respekt i kraft af sin delikate teknik og lynhurtige og elegante løb med bolden.

Sportspressen fremhævede Eddies forcer i avisreferaterne, men tilføjede ofte bemærkninger som ”han er nu ikke verdens bedste” og den slags vurderinger, der egentlig burde være aldeles unødvendige.

Ikke desto mindre var talentet så iøjnefaldende, at det walisiske fodboldforbund udtog ham til landsholdet mod (Nord)Irland.

6 år forinden havde Plymouth Argyles farvede angriber, Jack Leslie, modtaget en udtagelse til det engelske landshold. Da forbundet fandt ud af at Leslie ikke var hvid, blev valget af ham til Three Lions trukket tilbage. Men Eddie Parris løb altså på Windsor Parks grønsvær den 5. december 1931, og det var ikke populært blandt tilskuerne i den nordirske metropol.

En milepæl i fodboldhistorien

Desværre tabte Wales med 4-0, og så kunne man, efter alt at dømme, ånde lettet op i fodboldforbundet. For det vovede eksperiment med den unge angriber var jo slået fejl, og Eddie fik ikke flere landskampe. Pressen skrev, at han ”ikke havde international standard”.

Ikke desto mindre fik Eddie sat en milepæl i britisk fodbold som den første farvede spiller på Wales’ landshold. Der gik 48 år inden den næste (George Berry).

Yorkshire stod almindeligvis ikke meget tilbage for det sydlige Wales, når det kom til racisme og fordomme. Men Eddies ukuelighed har alligevel gjort dybt indtryk. Han giftede sig med en hvid kvinde og levede et tilsyneladende lykkeligt og relativt uforstyrret familieliv.

I 1934 skiftede han til Bournemouth, og senere optrådte Eddie for Luton og Northampton.

Under 2. Verdenskrig arbejdede han på den store Gloster flyfabrik, der fremstillede Storbritanniens første jetfly, The Meteor.

Eddie Parris og hustruen Agnes bosatte sig i en lille, stilfærdig landsby i Gloucestershire, hvor manden, der på mange måder havde alt imod sig, men alligevel tilkæmpede sig en mindeværdig plads i den professionelle fodboldverden, gik bort i 1971.

Viv Anderson, Englands første farvede landsholdsspiller: Han ændrede fodbolden for altid: Historien om manden, der gjorde backs til stjerner