Annonce
Annonce

Vild pris: Liverpool dropper forhandlinger med storklub

21.06.2026 Kl. 19:26

Liverpool har bestemt ikke samme opfattelse af, hvad Curtis Jones skal koste denne sommer som de italienske mestre fra Inter. 

Serie A-klubben har gennem et stykke tid vist interesse for den engelske midtbanespiller, og for nylig landede der også et bud på ham. 

Derfor spiller Lamine Yamal ikke med nummer 10 på det spanske landshold

Ifølge The Telegraph lød buddet på 173 millioner kroner, hvilket allerede må siges at være en ganske pæn sum taget i betragtning af, at Curtis Jones blot har ét år tilbage af kontrakten med Liverpool. 

Ikke desto mindre har The Reds droppet videre forhandlinger med Inter, fordi Merseyside-klubben mener, at englænderen er meget mere værd på trods af kontraktsituationen. 

Så meget skal Curtis Jones koste

Englænderen vil efter sigende gerne videre i karrieren for at jagte mere spilletid hos en anden klub, men det kommer med en høj pris. 

For meldingen går nemlig på, at Liverpool vil have over 300 millioner kroner for den 25-årige midtbanespiller. Samtidig forlyder det også, at The Reds hellere vil miste ham gratis næste sommer end at sælge for billigt denne sommer.

Jabulani om igen? VM-bolden skaber problemer

Curtis Jones har spillet 228 kampe for The Reds, hvor han har været med til at vinde syv store trofæer. 

Derudover har han også spillet seks landskampe for England, men han er ikke udtaget til sommerens VM-slutrunde.  

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce