Vil sælge ud af VM: Nu forlader topchef FIFA med øjeblikkelig virkning
FIFA er blevet ramt af en opsigtsvækkende afgang fra toppen.
Carlos Cordeiro, der har været seniorrådgiver for FIFA-præsident Gianni Infantino, har trukket sig med øjeblikkelig virkning efter organisationens forslag om at sælge en andel af sine VM- og turneringsaktiviteter til private investorer.
Cordeiro går direkte imod planen og kalder den en dårlig aftale for fodbolden.
“En dårlig aftale for fodbold”
I en erklæring gør den nu tidligere FIFA-rådgiver det klart, at han ikke støtter forslaget om den nye FIFA Forward Enterprise.
– Jeg havde ingen involvering i dette forslag, og jeg modsætter mig det entydigt, lyder det fra Cordeiro.
Han fortsætter:
– Det er en dårlig aftale for FIFA’s medlemsforbund, en dårlig aftale for fodbolden og en dårlig aftale for spillets langsigtede fremtid.
Er Infantino alene om idéen?
Det er indtil videre vel nærmest kun Infantino, der synes, det er en god idé.
Både det mellem- og sydamerikanske, europæiske og asiatiske fodboldforbund har sagt fra over for idéen.
Det kan derfor vise sig at blive en særdeles interessant VM-slutrunde i 2030, såfremt Infantino holder fast i sin noget kreative og mærkværdige plan.
Danmarks glemte fodboldhelt: Han slog verdensstjerner, vandt Bundesligaen og chokerede Europa


















