Videoer viser stor ballade blandt Liverpool-stjerner
Der er lige nu en video, der florerer, som viser, at der har været ballade mellem en række af førsteholdsspillerne hos Liverpool.
Efter den seneste træningskamp mod Wrexham, hvor The Reds vandt 1-0 på en scoring af Rio Ngumoha, var der dårlig stemning på grønsværen.
Danmark eller Sverige? Cole Palmer vækker opsigt med sit svar
Der er flere, som på video har fanget, hvordan der var store diskussioner mellem Dominik Szoboszlai, Kostas Tsimikas og Curtis Jones.
Anførerbind smidt på jorden
På videoerne kan man blandt andet se, hvordan anførerbindet bliver smidt på jorden i frustration, og særligt Curtis Jones lod til at være oppe at køre.
På andre videoer kan man således også se, hvordan Curtis Jones udveksler ord med Dominik Szoboszlai, og det ser ikke umiddelbart ud til at være venlige ord, som de to midtbanespillerede udvekslede.
Frustrationen så ud til at få frit løb, og det er noget, som har vakt opsigt blandt klubbens fans, som nu ønsker at se Curtis Jones forlade klubben.
Bliver rygtet væk
I forvejen er midtbanespilleren allerede sat i forbindelse med et skifte til Inter, som gerne vil købe ham denne sommer.
Den 25-årige englænder jagter mere permanent spilletid, og han har blot ét år tilbage af sin kontrakt med klubben.
Indtil videre har klubberne dog ikke kunne blive enige om en pris.



















