Verdens bedste vil til Manchester United
Manchester United er måske langt fra tidligere tiders styrke, men De Røde Djævle har stadig stor tiltrækningskraft over de bedste spillere.
2024/25-sæsonen var Manchester Uniteds dårligste placering i Premier League siden, at klubben rykkede ned i 1974. Det blev blot til en 15. plads.
Alligevel har klubben allerede formået at hente den brasilianske landsholdsspiller Matheus Cunha til klubben fra Wolverhampton.
Bryan Mbeumo kan meget vel være den næste spiller, der er på vej til den engelske storklub.
Ingen af dem kan dog prale over at være verdens bedste på deres position, men det kan Emiliano Martinez derimod – og argentineren kan måske også være på vej.
Vil til Manchester United
Ifølge Ben Jacobs ønsker han nemlig at skifte til De Røde Djævle i løbet af sommerens transfervindue, og Aston Villa er åbne for at sælge.
Birmingham-klubben er nemlig i store udfordringer rent økonomisk og i forhold til at overholde reglerne i Premier League.
Et salg af Emiliano Martinez vil lune gevaldigt i klubkassen og hjælpe med at opfylde kravene.
Argentineren er to gange blevet kåret til verdens bedste målmand – senest i 2024, og han har i Premier League også bevist, at han har et tårnhøjt niveau.
Da han havde spillet sin sidste hjemmekamp for Aston Villa var det med tårer i øjnene, som du kan se i videoen øverst i artiklen.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.