Ups: Hvad sker der, Viaplay?
Klokken 14.30 skulle der have været optakt til rundens store Premier League-kamp mellem Tottenham og Arsenal på See og Viaplay.
Forventningsfulde fodboldfans måtte dog hurtigt opgive at se nogen form for optakt til North London Derby.
For Viaplay smed den ene reklame for regne programmer på skærmen efter den anden. En reklame for Viaplay Sports News blev endda gentaget to gange.
Læs også: Gigantisk bud på Lamine Yamal
Senere blev der fundet højdepunkter fra gamle kampe og spektakulære mål frem, som blev smidt på skærmen.
Optakt var der stadig ikke noget af, som Viaplay ellers havde lovet at sende til opgøret.
Efter små 19 minutter blev genudsendelser af flotte mål stoppet, og i stedet blev der smidt reklamer på.
Først 14.55 blev der stillet om til Niels Christian Frederiksen og Jan Mølby på Tottenham Hotspur Stadium.