Han var en af Europas største midtbanestjerner - og spillede en uforglemmelig kamp mod Danmark
Vil du tættere på fodboldens store øjeblikke, glemte legender og dramatiske historier? PLBOLDs historiker Michael Kjærbøl går bag om spillet og fortæller de historier, du ikke finder alle andre steder.
👉 Følg PLBOLD på Google, og få vores historiske fodboldfortællinger direkte i dit feed!
Michael John ”Johnny” Giles (86 år i dag) voksede op i et arbejderkvarter i Dublin, i en fodboldgal familie, og han vidste selv i en tidlig alder at han kunne noget ekstraordinært: ”Jeg havde et talent – en gave – at kunne spille godt fodbold. Og jeg havde ydermere den gave, at jeg vidste at jeg havde talentet”, sagde han selv i en dokumentar fra 2017. Giles var ekstremt målrettet med sin ”gave”, sit naturtalent, og blev spottet af Manchester Uniteds scouts som 17-årig i 1957.
Snart efter ville skæbnen, at manager Matt Busby måtte rekonstruere sit mandskab på Old Trafford fra bunden, og der blev hurtigt brug for Johnny Giles på midtbanen ved siden af Bobby Charlton. Læs mere her: 57 år siden: München-katastrofen
Fra lam til løve
Giles var teknisk uhyre velfunderet og var i besiddelse af en feltherres overblik på banen. Men han var spinkel og lidt klejn i det, og et par meget alvorlige skader efter hårdhændet behandling fra barske modstandere (bl.a. Chelseas Eddie McCreadie) fik Giles til at justere sit mindset. ”Jeg besluttede at ændre min attitude fra lam til løve”, har han senere udtalt. Det betød ganske enkelt, at han gik fra at være den kreative, forfinede tekniker til at blive en hård lille kriger, der bed fra sig med alle midler i duellerne. Evnerne som playmaker bevarede han dog.
Allerede som 18-årig fik Giles debut for Irland, og i 1963 spillede han en vigtig rolle da Manchester United vandt FA Cup turneringen.
Men i sæsonen efter røg han pludselig på bænken og følte sig frosset ud af Matt Busby. Den legendariske chef foretrak andre midtbanetyper.
Don Revie købte så Giles til Leeds United, og det var et markant skridt nedad i liga-hierarkiet, idet Leeds kun spillede i 2. division. Men Giles befandt sig som en fisk i vandet i det musketér-agtige fællesskab på Elland Road, som Leeds’ store Godfather, Don Revie byggede op i 1960’erne. Revie satte Giles ind på sin centrale midtbane sammen med skotske Billy Bremner, og de to kom i mere end et årti til at udgøre Englands stærkeste og mest frygtede centrale midtbanekonstellation.
Høvding og strateg på midtbanen
Leeds rykkede op allerede i Giles’ første sæson hos the Peacocks. Klubben blev ret hurtigt en toneangivende magtfaktor i både engelsk og europæisk fodbold.
Efter 2 mesterskaber, 1 FA Cup, 1 Liga Cup, 2 UEFA Cupper og et hav af andenpladser lignede Leeds Uniteds irske midtbanehøvding en stærk afløser for Don Revie, da denne blev landstræner i 1974. Giles følte sig voldsomt forbigået og trådt på, da Leeds’ bestyrelse i stedet pegede på Brian Clough. Denne havde ellers i årevis udtalt sig provokerende og hånligt om Leeds Uniteds spillestil og approach. Det er vist ingen hemmelighed, at Giles og han ikke kom godt ud af det med hinanden. Cloughs holdt kun sølle 44 dage i managersædet.
I bogen/filmen ”The Damned United” fremstilles Giles som en ren sabotør i forhold til den tidligere Derby-boss. Giles blev imidlertid så rasende over bogens påstande at han lagde sag an mod forfatteren i 2008 – og vandt.
Da stillingen som manager i Leeds således atter blev ledig, pegede bestyrelsen på Jimmy Armfield. Han solgte skyndsomst Giles til WBA efter 1974-75-sæsonen.
Spillende landstræner
På the Hawthorns kunne Johnny Giles få opfyldt sin drøm om at blive manager. Han skuffede ikke tilhængerne, for West Bromwich rykkede op i 1. division under Giles’ ledelse. Det skete i kraft af en kvik kontrabaseret og meget seværdig spillestil, og med spændende spillere som Tony ”Bomber” Brown, Wee Willie Johnston og Len Cantello. Til gengæld skuffede jobbet Giles. Han brød sig ikke om de mere administrative og politiserede aspekter af managererhvervet, der hang ham ud af halsen.
I 1977 blev Giles rygtet som ny manager i Manchester United, og også Chelsea var, ifølge medierne, inde i billedet. Det Saudiarabiske fodboldforbund meldte sig også som interesseret. Med Jimmy Hill som mellemmand blev der afholdt nogle hemmelige møder med Giles. Dog ikke mere hemmelige end at de britiske aviser kunne rapportere om dem allerede inden de havde fundet sted…
Angiveligt blev Giles tilbudt den fyrstelige sum af 45000£ for at organisere oliestatens elitefodbold i et år. Men hovedpersonen var dødtræt af det hele og tog hjem til Irland for at blive spillende manager i semiprofessionelle Shamrock Rovers. Samtidig havde Giles ansvaret for det irske landshold, hvor han faktisk lykkedes med at opbygge en konkurrencedygtig stamme med spillere som Liam Brady, Frank Stapleton og Steve Heighway.
Underholdende opgør i København
I 1978 gæstede irerne København og spillede 3-3 mod Danmark i et forrygende opgør hvor begge mandskaber spillede særdeles underholdende. Giles satte sig selv på holdet og bandt midtbanen sammen. Året efter sagde den stridbare strateg imidlertid op som landstræner efter internt bøvl med forbundet. Han opnåede 59 landskampe (5 mål).
Siden har den gamle midtbanekriger virket som ekspert i medierne. I 2010 udgav han sin selvbiografi: A Football Man. Johnny Giles – måske Irlands bedste spiller gennem tiderne – fylder i dag 86 år.
