Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United er "en million mil derfra": Jeg vil ikke lyde dramatisk

Af Christian Frese
03.10.2024 Kl. 12:42

Paul Merson forventer ikke, at Sir Jim Ratcliffe er på nippet til at fyre Erik ten Hag.

Men ifølge Sky-eksperten har hollænderen fortsat noget af en opgave foran sig i at skulle komme op på niveauet fra Englands tre bedste klubber.

Efter sølle syv point i de første seks kampe er Ten Hag ifølge flere engelske medier tvunget til at levere point i denne uges kampe mod Porto og Aston Villa, hvis han vil beholde sit job.

– Er han under pres? Vi siger det, og vi kigger på positionen i liga. Men manden, som har taget over i Manchester United, er en milliardær. Det er han ikke fra at være heldig. Han er en milliardær, fordi han har taget de rigtige beslutninger og ikke panikket. Han har en større ide, siger Merson og fortsætter:

– Hvis det her er et fem milliarder-projekt, så er der intet galt i øjeblikket. For mig skal det være en stabil proces. Du kan ikke forvente, at de vil hente Manchester City, Liverpool og Arsenal på ét år. De er en million mil derfra. Det skal være stabilt.

Ifølge Merson kan det dog komme til at bide Ten Hag i halen, at Manchester United har en fortid, der afkræver større resultater, end truppen måske pt. berettiger til.

– Problemet er, at jeg er i en alder, hvor jeg husker Manchester United-holdet, som var fodboldens svar på Tiger Woods. Hvis du sluttede over Manchester United, vandt du ligaen. Jeg ved bare ikke, hvor det er forsvundet hen så hurtigt. Det gør mig ked af det.

– Det er en kæmpe klub, men i øjeblikket er de en million mil væk. Jeg vil ikke lyde dramatisk. Men de er en million mil væk. Det skal løses nu. De har to meget svære kampe. Glem Porto-kampen. Villa-kampen er den vigtige. Det er den første gang, at han er under tungt pres og ikke er blevet givet en nem kamp på Old Trafford.

United har ikke været i nærheden af at genvinde mesterskabet siden 2013. De har to andenpladser, men begge langt efter Manchester City. I fjor blev de nummer otte, klubbens dårligste placering siden 1990.

Europa League-kampen mod Porto sparkes i gang kl. 21.00 dansk tid.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce