Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tredje United-signing på vej i januar? Ham går de efter nu

Af Emil Plovgaard
17.01.2023 Kl. 15:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United har i forvejen hentet Jack Butland og Wout Weghorst i dette transfervindue.

Men klubbens aktiviteter på transfermarkedet er tilsyneladende ikke slut endnu, for klubben skulle være lun på den 22-årige kantspiller Luiz Henrique fra Real Betis.

Henrique har tiltrukket interesse fra en række storklubber i Europa, men størst skulle interessen være fra Manchester United, melder ABC Sevilla.

LÆS OGSÅ: Tre kriterier afgør, om Arsenal bliver mestre

United har angiveligt gjort en diskret henvendelse vedrørende Henriques underskrift, efter at man i forvejen har forhørt sig om et muligt januarskifte.

Han skulle begejstre flere medlemmer af scoutingafdelingen på Old Trafford, selvom Real Betis ikke skulle være interesseret i at sælge på dette tidspunkt af sæsonen.

Betis anser Henrique som en usleben diamant, og i stedet håber mandskabet fra Benito Villamarín på at kunne beholde Henrique og via dén vej øge hans værdi ved hjælp af flere gode præstationer for klubben.

LÆS OGSÅ: Chelsea i ny offensiv – klar med over en halv milliard

Henrique skiftede til La Liga-mandskabet fra Fluminense i Brasilien i sommeren 2022. Den alsidige kantspiller har spillet 22 optrædener på tværs af alle turneringer for Sevilla-klubben, og han har scoret tre mål og lagt op til yderligere fem.

I sommerens transfervindue hentede Manchester United brasilianske Antony fra Ajax, og den 22-årige kantspiller har været et regelmæssigt bekendtskab i startopstillingen, men klubben skulle være interesseret i endnu en venstrebenet spiller til positionen som højre kant.

LÆS OGSÅ: Afslog Manchester City i 2019: Nu er han på plads i Brøndby

LÆS OGSÅ: Rygtet til Premier League: Nu har dansker fremtiden på plads

Annonce