Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert: Tre kriterier afgør, om Arsenal bliver mestre

Af Emil Plovgaard
17.01.2023 Kl. 15:13
Der er tre kriterier, som skal opfyldes, før Arsenal kan løfte Premier League-trofæet efter 38. spillerunde, lyder det fra Viaplay-ekspert Martin Jørgensen.

Arsenal er rækkens aktuelle tophold, og de indtager i øjeblikket førstepladsen med hele otte point ned til Manchester City.

Det var formentlig de færreste, der havde set det komme inden sæsonstarten – bookmakerne havde i hvert fald ikke – og det er jo som bekendt heller ikke en realitet.

For at det skal ske, skal der, ifølge ekspert på Viaplay, Martin Jørgensen, indfris tre kriterier.  

LÆS OGSÅ: Chelsea i ny offensiv – klar til at betale over en halv milliard

1. Ødegaard må ikke blive skadet

Martin Ødegaard har været et af de helt store lyspunkter på Arsenals mandskab i indeværende sæson, og den kreative del af spillet har nordmanden gjort sig til ejer over.

– Spillet går igennem ham, så han må for i alt verden ikke blive skadet. Han kan sagtens sidde over i en kamp, men hvis de skal undvære i længere tid, så mangler de ham, de kigger hen imod i de svære perioder.

– Ud over, at han har et utroligt godt blik for spillet, så er han også begyndt at lave mål, lyder det fra Martin Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Liverpool interesseret i dansk landsholdskomet

2. Point mod Manchester City

Arsenal skal møde Manchester City to gange, inden sæsonen slutter. Her er det vigtigt ikke at tabe point til de direkte mesterskabskonkurrenter, pointerer Martin Jørgensen.

– Hvis de kan undgå at tabe begge kampe, så har de gode kort på hånden, siger Jørgensen.

Arsenal og Manchester City møder hinanden 15. februar på Emirates Stadium, inden de to mandskaber igen står over for hinanden på Etihad Stadium 26. april.

3. De skal stå for presset

– Nu sidder vi alle sammen og taler om, at de er favoritter til at vinde mesterskabet. Men når vi kigger ned på spillertruppen, så er der ikke særlig mange, der er relevante til at spille med om mesterskabet.

– Men nu ligger de der med otte point ned, og det ændrer nu på presset og mentaliten, for nu skal de til at vinde alle kampene. Jeg siger ikke, det er en dårlig sæson, hvis de ikke vinder mesterskabet, men så vil vi tænke tilbage på et Arsenal-mandskab, som spillede fantastisk flot fodbold, men som ikke vandt mesterskabet, siger Jørgensen i Viaplay-studiet.

Arsenal skal se, om pointføringen kan udbygges i næste kamp, når Manchester United søndag gæster Emirates Stadium.

Du kan høre hele sekvensen med Martin Jørgensen, hvor også Per Frimann byder ind, i videoen øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Xavi vil hapse gratis City-profil

LÆS OGSÅ: Rio Ferdinand udpeger: Han er årets spiller

Annonce