Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Statistikside: Liverpool-stjerne er den bedste angriber i England

Af Emil Plovgaard
28.03.2024 Kl. 08:13

I weekenden er der atter bold fra Premier League.

Her er der spænding i toppen, hvor Arsenal, Liverpool og Manchester City alle ligger lunt i svinget i kampen om det engelske mesterskab.

Der er også kamp om den sidste Champions League-plads, der sandsynligvis skal findes blandt Aston Villa, Tottenham eller måske endda Manchester United.

For at kunne nyde gavn af enhver fordel på grønsværen, optimerer og analyserer klubberne på kryds og tværs.

LÆS OGSÅ:

Liverpool-legende: Sælg Alexander-Arnold!

Medie: Liverpool og United viser interesse for den samme spiller

Hvis Alonso glipper: Han er Liverpools andetvalg

Derfor vil det formentlig glæde Liverpool, at klubben har Darwin Núñez, der ifølge statistiksiden Opta, skriver Daily Mail, er den bedste angriber i England.

Undersøgelsen tog udgangspunkt i at indsamle xG (forventede mål) uden at medregne blandt andet straffespark.

Manchester Citys Erling Haaland er ifølge Opta ikke at finde blandt de fem bedste angribere i England.

Til gengæld scorer Darwin Núñez 78 ud af 100 på trods af uruguayanerens vanskeligheder foran målet i indeværende sæson. Til trods for, at Núñez har været en nem skydeskive for rivaliserende fans, har han alligevel formået at score 17 mål på tværs af samtlige turneringer i denne sæson.

Aston Villas Ollie Watkins snupper andenpladsen med 76 ud af 100. Englænderen har haft en forrygende sæson, hvor han står noteret for 16 kasser for Unai Emerys mandskab, alene i Premier League.

Rasmus Højlund, der er på kontrakt hos Manchester United, snupper den sidste podieplads med en score på 75 ud af 100. Efter ventetid på 15 Premier League-kampe, har han på det seneste ramt formen, og han blev den yngste spiller til at score seks kampe i træk i Englands bedste række tidligere på året.

Top-fem på listen afrundes af to brasilianere i form af Rodrigo Muniz fra Fulham og Richarlison fra Tottenham, der opnår en score på henholdsvis 71 og 69.

Annonce