Annonce
Annonce

Thomas Frank får iskold stikpille fra Tottenham-stjerne

28.07.2026 Kl. 14:00

⚽ Få de seneste Premier League-nyheder direkte fra PLBOLD i Google: Følg PLBOLD nu

Thomas Frank er fortid i Tottenham, og det er en ændring, som forsvarsstjernen Micky van de Ven ser frem til.

Den hollandske landsholdsspiller lægger ikke skjul på, at han forventer en markant anderledes spillestil under klubbens nye cheftræner, Roberto De Zerbi, og udtalelserne kan tolkes som en klar stikpille til den tidligere Spurs-manager.

Forventer langt mere offensiv fodbold

Efter en kaotisk sæson, hvor Tottenham var tæt på nedrykning, er klubben nu i gang med en ny æra under Roberto de Zerbi.

Ifølge Van de Ven bliver forskellen tydelig allerede fra første fløjt.

-Det bliver meget anderledes i forhold til cheftræneren, vi havde sidste sæson, siger han til Sky Sports.

Den 25-årige midtstopper forventer, at Tottenham kommer til at dominere kampene langt mere med bolden.

– Jeg forventer, at det kommer til at handle mere om at have bolden og spille mere fodbold. Jeg tror også, det bliver mere underholdende for tilskuerne at se på, fordi vi kommer til at spille mere offensiv fodbold.

De Zerbi har løftet humøret

Van de Ven fortæller samtidig, at Roberto De Zerbi allerede har sat et tydeligt aftryk på truppen.

Ifølge forsvarsspilleren har italieneren bragt ny energi og optimisme til et hold, der havde brug for en frisk start efter en skuffende sæson.

– Det er noget, vi havde brug for, fordi alle var lidt nede. Han bringer en masse god energi med sig, og siden opstarten har vi virkelig haft tid til at indarbejde hans fodboldstil i holdet. Det er virkelig sjovt.

Ny retning for Tottenham

Tottenham håber, at Roberto De Zerbi kan vende udviklingen efter en sæson præget af skuffelser og uro.

Hvis Van de Vens første indtryk holder stik, kan Spurs-fans se frem til et hold, der spiller mere offensivt, har mere kontrol på bolden og lægger større afstand til den spillestil, Thomas Frank stod for.

Den hollandske forsvarsspiller har været på lønningslisten i Tottenham siden 2023 og ventes igen at blive en nøglespiller i klubbens nye projekt under De Zerbi.

Aftale på plads: Brøndby-stjerne meldes tæt på exit

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce