Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sunderland vil handle i Liverpool

Af Morten Jørgensen
01.06.2025 Kl. 21:40

Sunderland vender retur til Premier League i den kommende sæson, og klubben vil styrke sig ved at handle hos Liverpool. 

Det er lokalmediet The Northern Echo, som kan fortælle, at Sunderland har tænkt sig at forhandle med Liverpool så hurtigt som muligt. 

Det er den unge og meget talentfulde angriber Jayden Danns, som The Black Cats meget gerne vil leje i den kommende sæson. 

I februar skiftede Jayden Danns til klubben på en lejeaftale, men han endte med ikke at spille en eneste kamp på grund af en skade i ryggen. 

Derfor vendte han retur til Liverpool for at modtage behandling, men i Sunderland er der nu et håb om at få ham tilbage til den kommende sæson. 

Som tingene ser ud lige nu vil Jayden Danns rejse med Merseyside-klubben på sommerens træningslejr til Asien, hvor der indledes med en kamp mod AC Milan. 

Her vil Arne Slot gerne se sine spillere an, inden han beslutter sig for, hvem han vil beholde, og hvem der skal udlejes forud for den kommende sæson. 

Jayden Danns kan dog få svært ved at spille sig til en rolle på førsteholdet i næste sæson, og en ny udlejning virker ganske sandsynlig.  

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce