Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjernesalg sender mange millioner til FC Midtjylland

12.11.2025 Kl. 10:51

FC Midtjylland er en veldrevet forretning, der for tiden kører med klatten i både Superligaen og Europa League.

Her er Mike Tullbergs disciple på en førsteplads i begge turneringer, hvilket i høj grad er takket være Franculino Djú.

Nogle af de største klubber i verden følger angriberen, der snart kan være fortid på MCH Arena.

I samme tid går der rygter om, at en anden spiller snart kan drage videre i karrieren.

Det vedrører 21-årige August Priske, der har en fortid i klubben fra det midtjyske. I denne sæson har han leveret svimlende 18 scoringer og to assists for Djurgården i Allsvenskan, der har skabt stor opmærksomhed.

Offensivspilleren, der er søn af den tidligere FCM-succestræner Brian Priske, har kontrakt med sin svenske arbejdsgiver frem til 2028, men RB Leipzig er allerede ude med snøren efter ham.

FC Midtjylland kan modtage mange millioner

Tipsbladet har tidligere afsløret, at klubben fra Herning og Ikast har en voldsom videresalgsklausul på 40 procent på August Priske.

Bliver offensivspilleren solgt for over 75 millioner kroner, som Djurgården blandt andet fik for Lucas Bergvall-salget til Tottenham, så venter der en klækkelig milliongevinst til FC Midtjylland.

Den vil lyde på i underkanten af hele 30 millioner kroner, der svarer til 40 procent af et eventuelt salgsbeløb.

Djurgården betalte blot Ulvene godt og vel to millioner for danskeren tilbage i 2024, hvorfor de fortsat lander en markant millionsum i indtægt.

Nu er det kommet frem, at Manchester United vil handle i Real Madrid efter skaden til Benjamin Sesko. Læs mere.

Nyhedsanalyse: Franculino Djú skifter klub.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce