Stjerne var på ønskelisten i Liverpool - nu har Aston Villa købt ham
João Gomes fortsætter karrieren i Premier League, men det bliver ikke i Liverpool, som tidligere har været sat i forbindelse med ham.
I stedet har Aston Villa nu sikret sig den 25-årige brasilianske midtbanespiller, der får mulighed for en langt mere central rolle på holdet i Birmingham. Handlen kommer kort efter salget af Youri Tielemans til Manchester United, hvorfor The Villans har handlet hurtigt for at finde afløseren på midtbanen.
Klubben fra Ville Park har officielt præsenteret João Gomes, der skifter fra Wolverhampton i en handel til en værdi af 35 millioner pund – svarende til cirka 305 millioner kroner.
Brasilianeren bliver klubbens anden sommerforstærkning efter Johan Manzambi, der var én af VM’s store åbenbaringer.
Efter spansk VM-guld: Nu skifter verdensmester til Liverpool
Ikke udsigt til fast spilletid i Liverpool
Siden skiftet fra Flamengo i januar 2023 nåede Joao Gomes 130 kampe for Wolverhampton, hvor han bidrog med otte mål og seks assists fra sin rolle som defensiv midtbanespiller.
Før opholdet i England vandt han Copa Libertadores med Flamengo og spillede sig samtidig ind omkring Brasiliens A-landshold.
Liverpool blev tidligere nævnt som en mulig destination, men konkurrencen på midtbanen gjorde udsigten til fast spilletid begrænset. Hos Aston Villa ser mulighederne anderledes ud, hvor Gomes ventes at overtage en nøglerolle efter Tielemans’ afgang til Manchester United.
Nu er det kommet frem, at Rodri er havnet i et eksklusivt selskab med nogle af verdens bedste fodboldspillere gennem tiden. Læs mere.
VM’s drømmehold er landet: Her er slutrundens bedste 11 spillere


















