Han skrev FA Cup-historie - ingen havde gjort det i over 100 år
Brian Ernest ”Noddy” Talbot var indbegrebet af en dygtig og pålidelig boks-til-boks spiller i Sportslørdag-æraen. I dag fylder han 73 år.
FA Cup vinder med Ipswich Town
Talbot fik sin fodboldopdragelse i Ipswich, og et fint gennembrud under kyndige Bobby Robsons vejledning. Ipswich havde en gedigen storhedstid i 1970’erne med placeringer som nr. 4, 4, 3, 6 og 3 fra 1973 til 77. Den store triumf kom så i 1978, hvor the Tractor Boys egentlig havde en sportslig mellemsæson. Men FA Cup sejren over Arsenal på Wembley gav Ipswich det første trofæ siden 1962, og det blot andet i klubbens historie.
Bobby Robson havde i relativ ubemærkethed skabt et ganske slagkraftigt team. Hans pendant i Arsenal, den tidligere forsvarsstyrmand Terry Neill, satsede på at boldkunstneren Alan Hudson ville være i stand til at dominere den mægtige og sagnomspundne banes centrale maskinrum. Men sådan gik det ikke. Brian Talbot satte sig på kontrollen på midtbanen, suppleret af John Wark og Roger Osborne, der nok spillede sit livs kamp.
Alan Hudson satte ikke et ben rigtigt, og valgte i øvrigt kort tid efter finalen at udvandre fra et taktikmøde der afslørede managerens manglende indsigt og kompetencer. Liam Brady trak med en skade og kunne ikke løfte spillet, og for Arsenal var det endnu værre, at topscoreren Malcolm Macdonald – Super Mac – skød med vådt krudt i kanonen. Ét sølle forsøg fik han sendt afsted mod Paul Coopers kasse – langt fra det på forhånd lovede. Per Høyer Hansen kaldte Macdonald for ”Supermouth” i sin omtale af kampen i Information.
Med knap et kvarter tilbage af det ensidige opgør, kom så den afgørende og fortjente scoring. Efter et par sløje clearinger af Arsenals forsvar, røg kuglen hen til opgørets ”underdog”, Roger Osborne. Han udplacerede Pat Jennings med et fladt spark, og det blev Ipswichs kaptajn, Mick Mills, der kunne forcere de berømte 39 trin på Wembleys mytiske tribune og løfte trofæet.
Utrættelig boks-til boks i Arsenal i 7 år
Bobby Robson ønskede imidlertid nyt blod ind på sin midtbane, og solgte overraskende Talbot til finalemodstanderne. Beløbet, 450000£ var dengang en formidabel sum. Noddy svigtede ikke forventningerne. De næste 7 sæsoner var han driftssikkerheden selv, og spillede 327 kampe for The Gunners. At han besad evnen til ofte at dukke op i fordelagtige positioner i fjendens boks, understregedes af at han nettede hele 50 gange.
Den vigtigste scoring var i FA Cup finalen i 1979 mod Manchester United, hvor Talbot blev både målscorer og den første mand i over 100 år, der vandt FA Cuppen to år i træk for to forskellige klubber. I 1980 kunne han være blevet tredobbelt FA Cup vinder, men West Ham slog et totalt udmattet Gunners-mandskab med 1-0 i finalen.
Supporterne gav Talbot kælenavnet ”Noddy” efter en fiktiv ”Tintin-agtig” karakter, opfundet af børnebogsforfatteren Enid Blyton.
Det er ikke for meget sagt, at Talbot var en fanfavorit på Highbury, men Arsenal havde vanskeligt ved at indfri forventningerne i Terry Neills managerperiode. År efter år kom man frisk ud af starthullerne og positionerede sig som titelkandidater, men gang på gang gik holdet ned omtrent halvvejs i turneringen. Brian Talbot gik imidlertid ikke ned. Han spillede næsten samtlige kampe i sine 7 år (6 ½ faktisk), og var altid god for en helhjertet indsats.
Det blev til 6 A-landskampe og 8 B-landskampe for England, inden karrieren blev trappet ned på topplan i Watford, Stoke og WBA.
Noddy fik managerjobbet i sidstnævnte klub i 1988, men uden at opnå det helt store. Siden var han træner/manager i Rushden & Diamonds (med stor succes), Oldham og Oxford, og en årrække på Malta, hvor han vandt tre nationale mesterskaber.
Han var desuden scout i nogle år i 2010’erne i Fulham.
I 2017 stemte Arsenals fans Talbot ind på listen over de 50 bedste Gunners’ gennem tiderne, på en særdeles flot 23. plads. I 2013 blev han indlemmet i Ipswich Towns Hall of Fame.
