Sportsdirektør bekræfter Eriksen-interesse
Det var ikke kun skriverier i pressen henover sommerens transfervindue. Der var faktisk noget om snakken vedrørende Christian Eriksen.
Læs også: Unfair: Han tjener 100.000 gange mere
Den danske landsholdsspiller var således et emne hos den belgiske storklub Anderlecht. Det er nu blevet bekræftet af klubbens sportsdirektør Jesper Fredberg.
– Vi hentede Leander Dendoncker ind på en position, hvor der var brug for reel konkurrence, fortæller danskeren ifølge Voetbalnieuws.
– Derfor havde ikke brug for en ekstra erfaren spiller på midtbanen, selvom Eriksen absolut var en mulighed, som i sidste ikke kunne lade sig gøre.
Christian Eriksen har i 2024 ikke været en spiller, som Erik ten Hag har givet særlig meget spilletid.
Pludselig fik den danske landsholdsspiller dog en startplads i weekendens opgør mod Southampton, og det havde han ifølge manageren gjort sig fortjent til.
Eriksens fremtid i Manchester United er dog stadig meget uvis, eftersom han har kontraktudløb ved udgangen af denne sæson.