
'Sindssygt ærgerligt': Riemer må undvære dansk stjerne
Andreas Christensen går glip af Danmarks kommende Nations League-kampe, hvilket er et alvorligt tab for Brian Riemers mandskab.
TV 2 Sports fodboldredaktør Carsten Werge lægger heller ikke skjul på, hvor stor betydning forsvarsspillerens fravær kan få.
Christensen pådrog sig en lårskade i Barcelonas 3-1-sejr over Sevilla. Den danske stopper forsøgte at spille videre efter en duel med Ruben Vargas, men måtte kort efter lade sig udskifte.
Barcelona-træner Hansi Flick forventer, at danskeren er ude i flere uger.
For Werge er tidspunktet særdeles uheldigt.
– Det er næsten den værste, der kunne blive skadet, indleder han til TV2 Sport og fortsætter.
– Det er ikke for at finde undskyldninger for, at Danmark måske ikke vinder, men han er helt sikkert tiltænkt en rolle som forgangsmand og styrmand i forsvaret, og han er en rutineret spiller, man altid kan stole på, og som kan sætte en retning på et hold, der er presset.
– På den måde er det sindssygt ærgerligt, siger Werge.
Christensen er blandt de få aktive danskere fra VM-truppen i 2018 og står noteret for 81 landskampe.
Christian Eriksen vækker opsigt efter ny besked fra Brian Riemer
Barcelona-konkurrent får mere plads
Skaden kan også få betydning for stopperens situation i Barcelona. Han havde netop fået en større rolle under Hansi Flick, men nu er der vendt op og ned på det hele.
Da “AC” måtte gå ud mod Sevilla, overtog Gerard Martin hans plads. Ifølge Marca arbejder Barcelona samtidig på at forlænge spanierens kontrakt, som løber til 2028.
Dermed kan Christensen få endnu større konkurrence, når han er tilbage.
Andetsteds er det kommet frem, at David Beckham har udpeget en overraskende Ballon d’Or-vinder. Læs mere.
Jamie Carragher fælder brutal dom over Florian Wirtz
















