
David Beckham udpeger Ballon d’Or-vinder
Lionel Messi er på vej til at blive 40 år, men David Beckham mener ikke, at alderen bør stå i vejen for endnu en historisk Ballon d’Or-triumf.
Den tidligere engelske landsholdsstjerne peger på argentinerens præstationer ved sommerens VM som afgørende.
Ifølge BBC mener Beckham, at Inter Miami-stjernen leverede noget, som ingen andre spillere på samme alder har formået.
– Han fortjener at blive overvejet til Ballon d’Or. Han burde vinde den, mener Beckham ifølge mediet.
En sejr vil i så fald udbygge Messis rekord. Barcelona-legenden har allerede vundet den prestigefyldte pris otte gange.
Christian Eriksen får kontant besked om karrierestop
Yamal presser sig ind i toppen
Messi står dog over for stærk konkurrence. Blandt de nominerede er den blot 19-årige Lamine Yamal, som endnu en gang er med blandt kandidaterne.
Barcelona-stjernen sluttede som nummer to ved seneste uddeling og har siden fortsat sin eksplosive udvikling. I 2025 blev han den yngste nogensinde til at vinde Kopa-trofæet som årets bedste unge spiller.
Yamal har samtidig fået en stadig større rolle i Barcelona og blev i september udnævnt til klubbens femteanfører.
Barcelona-guldfuglen har selv sagt, at han mener, han har en chance, men understreger, at Champions League og VM vejer tungere for ham end individuelle priser.
Ballon d’Or uddeles i London 26. oktober, hvor kampen om årets største individuelle fodboldpris bliver afgjort. Her er Harry Kane og Kylian Mbappé også iblandt favoritterne.
Andetsteds er det kommet frem, at to Manchester United-stjerner får besked om at forsvinde efter ny fiasko.
Liverpool har fundet stjernen, der skal redde sæsonen


















