Er kirsebærrene stenfri i år?

Fra stiftelsen i 1899 hed Bournemouth faktisk Boscombe. Klubben blev optaget i den professionelle liga efter første Verdenskrig, men navnet blev først ændret i begyndelsen af 1970’erne i forbindelse med en omstrukturering af klubben efter en periode med en havareret økonomi.

Først i 1987 lykkedes det, for første gang nogensinde, for Bournemouth at avancere til 2. division. Det var under managerlegenden Harry Redknapp. Men The Cherries’ fremgang i de sidste par årtier er tæt knyttet til en anden manager, nemlig Eddie Howe.

Howe blev chef på Dean Court i 2008, og var på det tidspunkt (som 31-årig) den yngste manager i de professionelle ligaer. Han markerede sig hurtigt med en klart defineret ideologi; holdet skulle udvikles via et teknisk koncept med fokus på en boldbesiddende spillestil. Det gav et forbavsende og overraskende hurtigt afkast. 

På trods af, at klubben var i alvorlige økonomiske vanskeligheder lykkedes det at tilspille sig en oprykning til League One i 2010. Howe blev, ganske forståeligt, headhuntet til en lidt større adresse i Burnley FC, men i 2012 kom han tilbage til Bournemouth, og så gik det stærkt. I 2013 blev det til oprykning til the Championship, og minsandten om ikke Bournemouth forbløffede med endnu en opgradering i 2015 til selveste det forjættede land, Premier League.

Bournemouth rykkede ned i 2020, og Eddie Howe takkede af efter 8 sæsoner. Han efterlod imidlertid så stærkt et fundament, at klubben atter var i stand til at rykke op i 2022. Her kom man skidt fra start med bl.a. et 9-0-nederlag mod Liverpool, men selvom Bournemouths kirsebær ikke var ganske stenfri, og tilværelsen i PL ikke smagte sødt fra begyndelsen, så har man hele tiden formået at lægge på, og den nu forhenværende manager, Andoni Iraola, har gjort et forbilledligt stykke arbejde.

Meritter: 

Bournemouth AFC har aldrig vundet en større, betydende titel. 

Klubbens bedste ligaplacering er sidste sæsons 6. plads. 

Den betød, at Bournemouth i denne sæson skal spille i Europa League. 

EFL Trophy vinder 1 gang (1984). Turneringen er forbeholdt de lavere divisioner. 

Spilledragten: 

Tilnavnet The Cherries kommer sandsynligvis – ganske logisk – fra klubbens traditionelle rød-hvid stribede spilledragt. Den blev udskiftet til den nuværende sort-rød stribede samtidig med navneændringen i 1971 fra Boscombe til Bournemouth. Det var AC Milan der lagde inspiration til det fornyede kit.

Der er også kilder der påstår, at Bournemouth AFC’s stadionDean Court/Vitality Stadium oprindeligt blev bygget på en kirsebærplantage, hvoraf kælenavnet The Cherries skal være opstået.

Klublogoet forestiller en stiliseret fodboldspiller der header til en bold, og det skulle efter sigende være til ære for en af fortidens helte, kultspilleren Dickie Dowsett, der scorede en masse mål for Bournemouth – eller rettere Boscombe – i 1960’erne.

Truppen

Bournemouths sensationelle 6. plads fra i fjor har naturligt skabt stor interesse for en række af klubbens nøglespillere, hvilket udgør en kæmpe udfordring for den nye manager, tyske Marco Rose, der skal kæmpe med næb og kløer for at hans mandskab ikke bliver ribbet. Rose har afløst baskeren Andoni Iraola, som er skiftet til Liverpool. 

Under Iraola har The Cherries spillet virkelig underholdende fodbold med højt tempo, pres og hurtige omstillinger. Den offensive besætning er stærk og består af folk som Kroupi, Evanilson, Enes Ünal og den nye uruguayaner, Alvaro Rodriguez, der er købt for 25 millioner euro i Elche. 

Også midtbanen formeligt bugner med kreative spillere: Ben Doak, Marcus Tavernier, Justin Kluivert m.fl. Juvelen Rayan er stærkt eftersøgt af topklubber i hele Europa, og det er også forståeligt, at flere af mogulerne har øje på 22-årige Alex Scott. 

Det er en svækkelse i defensiven, at Marcos Senesi er skiftet på en fri transfer til Tottenham, men den portugisiske landsholdsspiller, Antonio Silva, er hentet i Benfica og udset til at afløse Senesi.

Et bud på en slutplacering: Jeg er ret vild med Bournemouth, og jeg tror – med forbehold for eventuelle salg af nogle af de ovennævnte nøglespillere – at The Cherries kommer til at få en udmærket sæson (igen). Men med ny manager og ressourcer der skal afsættes til at spille europæisk, så bliver det næppe til en ny top-6 placering. Nummer 10-12. 

Premieren:

Manchester City og Bournemouth AFC har mødt hinanden 26 gange i historien siden det første indbyrdes opgør i 1987.  

Bournemouth risikerer at komme i menneskehænder i Premier Leagues første spillerunde. Man må nemlig nok konstatere, at Manchester City har haft krammet historisk på The Cherries. Ud af 26 indbyrdes kampe har de lyseblå vundet 22. 

Det er blevet til 18 opgør i Premier League siden 2015, hvoraf City har formået at sejre i de 16. I visse tilfælde er det gået slemt for sig, set fra Bournemouths perspektiv, bl.a. en 6-1-lektion på Etihad i 2023, hvor scoringer af Silva (2), Akanji, Doku, Aké og Foden molestrerede udeholdet totalt. 

Bournemouths eneste indbyrdes sejr kom i 2024, hvor Evanilson og Semenyo sørgede for forløsningen (2-1 på Vitality Stadium). Sidstnævnte slår som bekendt sine folder i Manchester nu.