
Danmarks store stjerne dumper efter Wales-kampen
Danmarks Nations League-kampagne har været godkendt indtil videre, men én spiller får nu kritik efter sejren over Wales søndag.
Brian Riemer og kompagni sled sig til en 1-0-sejr i Cardiff, hvor der blev misbrugt flere store chancer undervejs.
Nyt chok for Danmark: Stjerne skadet efter otte minutter
Derfor skulle vi helt frem til anden halvleg, hvor forløsningen kom efter en sand gave fra Wales-keeperen Danny Ward. Gustav Isaksen opsnappede en dårlig aflevering fra målmanden, der ellers havde pillet flere store redninger forinden, hvorefter han blev fældet i feltet af selvsamme Ward.
Det kastede et straffespark af sig, hvor Rasmus Højlund var køligheden selv. 1-0 til Danmark og det blev også slutresultatet.
Til gengæld er der også en kølig kritik i retningen af en anden dansk profil, der ikke fandt sine fødder på britisk grund.
Victor Froholdt får heftig kritik af TV2 Sport-eksperten Morten Bruun, som kalder danskerens præstation mod Wales i Nations League for helt ved siden af skiven.
– Svag præstation. Porto-spilleren skal genstartes på det danske landshold. Han skal nok få ros for sit presspil efter kampen, men der skal jo mere til end at løbe meget. Havde flere boldtab, der kunne være blevet fatale, og understøttede ikke offensiven alverden, lyder dommen.
De røde og hvide befinder sig nu på andenpladsen i gruppen, hvor to kampe resterer i november-terminen. Her venter Portugal, der har maksimumpoint, på udebane, mens Norge gæster Parken i den sjette og sidste kamp.
Andenpladsen er en særdeles vigtig position at indtage, da den giver direkte adgang til Nations League-kvartfinalerne næste år. Derudover er det med til at sikre, at Danmark opnår højere seedningslag i EM-kvalifikationen.
Danmark rejste sig i modgangen: Her er karaktererne















