Riemer har ordet: Her er 3 grunde til Danmarks VM-kollaps
Den danske landstræner i form af Brian Riemer beskriver det missede VM som den største skuffelse i sin karriere. Men trods massiv kritik og knuste drømme nægter han at trække sig.
Riemer slår fast, at han ikke “stikker halen mellem benene”, når modgangen rammer. Han påtager sig det fulde ansvar, men fastholder, at samarbejdet med landsholdet stadig er det rette match.
Den tidligere Brentford-assistent nægter at slå op i banen og insisterer på at kæmpe videre, selvom sommerens slutrunde nu bliver uden dansk deltagelse.
Den danske landsholdsboss forholder sig nu til tre konkrete parametre, hvor Danmark fejlede i forbindelse med VM-kvalifikationen.
Han er den perfekte afløser for Hugo Ekitiké i Liverpool
Riemer peger på tre ting, der gik galt
– Vi må erkende, vi var for dårlige i begge straffesparksfelter. I de afgørende momenter, hvor vi skal sikre, at en bold ikke skal ryge ind, var vi ikke gode nok defensivt.
– I den modsatte ende havde vi mulighederne til sidst i kampene mod både Belarus, Skotland og Tjekkiet, men vi fik ikke afgjort kampene, indleder landstræneren og fortsætter:
– En anden ting har været dødboldene, som vi må erkende, har været et problem for os. Vi håbede og troede, vi kunne lave plus på den konto. Det er endt med et minus. Og det var ikke meningen.
– Endelig vil jeg pege på, at kontinuiteten har været for lille. Skader, sygdom og karantæner på et unormalt niveau har sammen med det store generationsskifte, der er sket på holdet, været en forklaring på den manglende kontinuitet, afrunder Riemer således til netmediet Bold.
Nu venter Wales, Norge og Portugal i Nations League-kampagnen senere på året.
Det er samtidig kommet frem, at FIFA træffer en drastisk beslutning kort før VM-slutrunden starter denne sommer i USA, Canada og Mexico. Læs mere.


















