Rasmus Højlund trækker overskrifter
Rasmus Højlund kom flyvende fra start i Napoli, men nu har piben fået en noget anden lyd i den italienske mesterklub.
Den danske landsholdsspiller pådrog sig en skade efter den seneste landsholdstermin, og det holdt ham ude i tre kampe.
Efterfølgende har han spillet fire kampe for Napoli, hvoraf han er startet inde i de seneste tre opgør.
Ingen af kampene er endt med mål fra danskernes fødder, og nu er kritikken også begyndt at hagle ned over ham igen.
Rasmus Højlund får kritik
– I de seneste tre kampe har de været så tandløse i offensiven. Jeg synes ikke, at Højlunds spil med ryggen til mål og førsteberøring er god nok.
– De må håbe, at Lukaku kommer tilbage meget snart, for jeg tror, at han er den sikre starter, når alle er klar.
– Det er ærgerligt, for de har brugt mange penge på Højlund og Lucca, lyder det i studiet hos CBS Sports.

Søndag eftermiddag tabte Napoli 2-0 på udebane mod Bologna, og her markerede den danske angriber sig mest af alt med et gult kort.
Det gule kort faldt i øvrigt i en spøjs situation, hvor en Bologna-spiller egentlig så ud til at lave frispark på den danske frontløber.



















