Rasmus Højlund kan ryste United med et kæmpe chokskifte
Der blev forventet meget af Rasmus Højlund, da han i sommeren 2023 byttede Atalanta ud med Manchester United for op mod 633 millioner kroner.
Den danske angriber blev Erik ten Hags tredje signing på Old Trafford i sommeren 2023, efter at Mason Mount og André Onana inden da var blevet hentet til klubben.
Det har dog overordnet set været et skuffende ophold for den 22-årige dansker, der blot har formået at score 26 mål og lægge op til yderligere seks i 95 kampe i den røde trøje.
Klubbens nye cheftræner, Rúben Amorim, mener ikke, at Rasmus Højlund er svaret på holdets offensive udfordringer, og han ønsker i stedet at hente svenske Viktor Gyökeres fra Sporting CP.
Der har tidligere været forlydender om, at den italienske storklub Inter ønsker at hente Rasmus Højlund.
Men nu er der nye oplysninger i transfersagaen.
Således kan United-mediet Stretty News erfare, at den tyske topklub Bayer Leverkusen, der har Erik ten Hag som cheftræner, også er inde i billedet.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Ten Hag afløste for nylig Xabi Alonso som cheftræner for Bayer Leverkusen, der både vandt Bundesligaen og DFB Pokal i 2024.
Ten Hag mener, at han kan hjælpe Rasmus Højlund med at indfri sit fulde potentiale, når der ikke er det samme pres, som der er på Old Trafford.
Skulle skiftet blive en realitet, kan Rasmus Højlund ende med at ryste Manchester United ved at drage til en topklub, som i den kommende sæson skal dyste med i Champions League. Noget, der som bekendt ikke er tilfældet for Amorim og kompagni.
AC Milan, Napoli og Juventus samt Eintracht Frankfurt, RB Leipzig og Borussia Dortmund er desuden også ude efter United-danskeren, hedder det sig.
Til at erstatte Rasmus Højlund, er Manchester United efter sigende tæt på at hente verdens bedste angriber.