Annonce
Annonce

Rasmus Højlund bekræfter vild transferhistorie

05.09.2026 Kl. 17:57

For et år siden skiftede Rasmus Højlund fra Manchester United til Napoli på en lejeaftale, og efterfølgende er han blevet købt af det italienske storhold. Historien kunne dog være blevet en helt anden. 

Den danske angriber har således nu afsløret, at han var i dialog med en af Napolis konkurrenter i løbet af sommeren 2025. 

Farvel og tak: Liverpool-exit er nu blevet bekræftet

På rygtebasis blev han sat i forbindelse med et skifte til AC Milan, og det var nogle rygter, der var sandhed over. Det bekræfter han nu i et interview med Gazzetta dello Sport. 

Højlund bekræfter interesse

– Jeg talte med klubben og ledte efter en mulighed. AC Milan har en fantastisk historie, men da jeg hørte, at Napoli ville have mig, og Conte ringede til mig, var jeg ikke i tvivl, siger han. 

I sin første sæson hos det italienske mandskab blev han hurtigt en meget vigtig spiller for Antonio Conte, der også foretrak danskeren foran Lorenzo Lucca og Romelu Lukaku. 

Den 23-årige dansker scorede 12 gange i 33 Serie A-kampe i den forgangne sæson, hvor han desuden også lavede seks målgivende afleveringer. 

I denne sæson er han startet med at score en enkelt gang i de første to ligakampe, hvor han har bevaret sin position som førstevalg i forreste geled. 

Han er nok ikke ked af, at tilværelsen har budt på et skifte til Napoli frem for AC Milan.

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce