Annonce
Annonce

Farvel og tak: Liverpool-exit bekræftet

05.09.2026 Kl. 15:19

Det er nu blevet bekræftet, at der er blevet taget afsked med en af de mest markante personer hos Liverpool i løbet af de seneste år. 

På bagkant af sommerens transfervindue har den engelske storklub således meldt ud, at man nu har taget afsked med klubbens sportsdirektør. 

Stort chok: To Liverpool-spillere vraget til Champions League-truppen

På sin hjemmeside skriver Liverpool, at Richard Hughes har fratrådt sin rolle efter godt to år som sportsdirektør, hvor han kom fra Bournemouth i 2024. 

– Richard sluttede sig til os i begyndelsen af en periode med ændringer, og han tog et stort ansvar på sine skuldre i form af lede vores fodboldanliggender, mens han også stod for rekrutteringen og gav værdifuld støtte til vores trænerstab. 

Stor ros fra ejerkredsen

– Resultaterne, som vi opnåede på disse områder, i denne periode siger meget om hans bidrag. Vi respekterer dog Richards valg i livet, og vi ønsker ham og hans familie det bedste i deres næste eventyr, siger præsidenten for Fenway Sports Group, Mike Gordon. 

Richard Hughes har allerede i løbet af sommerens transfervindue taget hul på sit næste job, som byder på en stor rolle i Saudi Arabien. 

Det er blandt andet noget, som han har fået heftig kritik for af Liverpool-fansene i løbet af den seneste periode, fordi den engelske storklub samtidig ikke har hentet de forstærkninger, som mange tilhængere havde håbet på. 

Fredag aften fik The Reds sæsonens første sejr, da Ipswich blev besejret med 2-0 på udebane. De første to kampe i sæsonen var endt uafgjort. 

Nyheder

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce