
Raser på Pierre-Emile Højbjerg: Nu rammer konsekvensen
Der lader til at være stor dramatik i den franske storklub Marseille vedrørende den danske landsholdsspiller Pierre-Emile Højbjerg og hans situation.
For nylig var der interesse fra Newcastle, der også stort set var nået til enighed med Marseille om et klubskifte, inden det hele så faldt til jorden.
Mads Hermansen har fremtiden på plads
Det skyldtes ifølge flere medier, at danskeren i sidste ende havde besluttet sig for, at han ikke ville skifte Marseille ud med Newcastle denne sommer.
Beslutningen er tilsyneladende ikke blevet modtaget særlig godt hos Marseille, og det har nu fået konsekvenser for Pierre-Emile Højbjerg.
Slut med at være anfører
I fredagens træningskamp mod Atlético Madrid var den danske midtbanespiller med fra start, og normalvis er det med anførerbindet på.
Sådan var det dog ikke i opgøret mod den spanske storklub, hvor det i stedet var Timothy Weah, som var klubbens anfører.
Ifølge Daily Mail er Marseille-ejer Frank McCourt rasende på Pierre-Emile Højbjerg, fordi danskeren afviste et skifte til Newcastle.
Meldingen fra mediet går på, at det nu er usandsynligt, at han bliver anfører igen, fordi Marseille-ejeren fortsat er irriteret.
Marseille har økonomiske udfordringer og skal reducere deres lønomkostninger, og her ville et salg af den danske landsholdsanfører have hjulpet.


















