Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

I risikozonen: Premier League-klub frygter ny pointstraf

Af Emil Plovgaard
07.05.2024 Kl. 18:21

Nottingham Forest er i risikozonen for at overtræde reglerne om økonomisk bæredygtighed og profit i Premier League.

Det skriver mediet Football Insider.

Tilbage i marts blev The Tricky Trees frataget fire point for at overtræde netop disse regler.

Og ifølge føromtalte medie, er der en realistisk sandsynlighed for, at det samme kan ske igen.

For nylig kunne Nottingham Forest offentliggøre et årsregnskab, der bød på et dundrende underskud på 534 millioner kroner.

Dermed tyder det på, at klubben skal rette op, inden den nuværende regnskabssæson slutter 30. juni. Men flere salg kan også blive en realitet. Der ventes nemlig at være behørig interesse for Morgan Gibbs-White, Murillo og Anthony Elanga.

Nuno Espirito Santo ønsker dog ikke at miste nogle af sine bedste spillere, men det kan ske, at han slet ikke har noget valg eller indflydelse herpå.

Nottingham Forest hentede en vigtig sejr i weekenden, da man slog allerede nedrykkede Sheffield United med 3-1.

Nottingham Forest ligger placeret på en 17.-plads i Premier League med tre point ned til Luton under nedrykningsstregen.

Der resterer to kampe af denne sæson.

Læs også: Afsløring: Dét mener Liverpool-spillerne om Slot-ansættelse

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce