
Orri Oskarsson i kæmpe chokskifte til Premier League?
Orri Oskarsson kan være på vej til Premier League, hvor flere engelske klubber angiveligt har fået øjnene op for den tidligere FC København-angriber.
Ifølge TeamTalk er Everton blandt de klubber, der viser størst interesse for den islandske skarpretter.
Manager David Moyes skulle være særligt begejstret for muligheden for at hente den 21-årige angriber til Merseyside-klubben, der er flyttet ind på Hill Dickinson Stadium på havnen i Liverpool.
Everton får dog kamp om underskriften. Også Newcastle, Brentford, Sunderland og Tottenham meldes interesserede i den tidligere FCK-profil.
Flere ændringer: Her er Liverpools startopstilling mod Chelsea
Orri Oskarsson skiftede fra den danske hovedstadsklub til Real Sociedad i sommeren 2024 i en handel til en værdi af godt 150 millioner kroner.
Skiftet til spansk fodbold har imidlertid ikke givet det gennembrud, som mange havde håbet på. Begrænset spilletid har gjort det svært for den unge angriber at finde stabilitet i La Liga.
FCK-comeback er også blevet nævnt
Samtidig har der været spekulationer om, hvorvidt Oskarsson kunne vende tilbage til F.C. København for at genstarte karrieren i velkendte omgivelser.
Det virker dog ganske urealistisk på nuværende tidspunkt, selvom Bo Svensson godt kunne bruge en spiller af hans karat til den offensive linje, hvor de er tyndt besatte med Andreas Cornelius og Viktor Dadason.
Et skifte til Premier League vil dog give islændingen mulighed for at prøve kræfter med en af Europas største ligaer.
F.C. København råder desuden over en videresalgsklausul på 20 procent, der i givet fald vil sende millionregn over Østerbro ved en eventuel transfer.
Andetsteds er det kommet frem, at den perfekte afløser for Michael Carrick er udpeget. Læs mere.
Efter Ballon d’Or-triumfen: Harry Kane skriver under med gigant

















